Velkommen til Caféen

Nanas stue har eksisteret siden slutningen af 80’erne, den har været et sted alle de lokale kom og støttede op om, stedet hvor man dansede Sønderhoning, drak kaffepunch og hvor man sad og raflede, det er et navn der bringer mange gode minder frem. Det er også det sted hvor man stadigvæk kan gå hen og drikke kaffepunch, rafle og hvis man er heldig, så kommer der musikere forbi med instrumenter og så kan man opleve Sønderho stemningen. Derudover er vi også et flisemuseum (gratis entre) med hollandske fliser fra 1600 tallet og frem til starten af 1900 tallet, de hænger som malerier på væggene.

Kommende Arrangementer

No items found.

Afholdte arrangementer

2 blæsere, 2 strygere, piano og bas.

Fredrik Lundin er en af landets bedste saxofonister - og i den absolutte ‘netto-trup’, når genren er jazz, og det, der - med et frygteligt udtryk, nogle gange betegnes som, rytmisk musik. Fredrik blev lidt nysgerrig på Fanø-musikken under et møde med traditionsmusikken ved et af de legendariske Christiania Sønderhoballer. Og 2024 blev året, hvor han forfulgte denne fremmede og nye musikalske verden igennem et interessant møde med den lokale spillemand, Peter Uhrbrand. Det blev til mange musikalske møder i Musikkens Hus, Sønderho - samt under Tønder Festivalen, og der har været mange melodier, en speciel rytmik og en helt unik og anderledes melodi-føring, at forstå og lære. Nu er vi imidlertid så vidt - og ved at være færdige med projektet, at vi gerne vil invitere dansere, fest-originaler og andre party-monsters indenfor i - Café Nanas Stue, Sønderho Fredag 1. november, kl. ca. 20.30 Orkestret består denne specielle aften af: Fredrik Lundin, sax Ove Søgaard, piano Kim Holst, bas Dorte Haubro, violin Claus Carlsen, sax / basklarinet Peter Uhrbrand, violin.
Dato:
1/11/2024

Sakkukaften

Sakkuk aften på Cafe Nanas Stue Sakkuk er en gammel egnsret, der især kendes fra Fanø. Sakkuk er en form for melbudding, der er lavet på bygmel. Den bliver spist med sprængt kød, kartofler, spækterninger (fedtegrever) og serveret med sirup.
Dato:
16/10/2024

Kira Martini og Cille Dyrberg

Kira Martini – vokal/guitar Cecilie Dyrberg - guitar KIRA MARTINI er bedst kendt som en af de nutidige stærke vokaler på den danske jazz-scene. Hun formidler musikkens væsen med kærlighed og autencitet, og har med sit nærvær, og varme stemme, vundet mange hjerter blandt publikum og anmeldere. Hun har det sidste årti gjort karriere i jazzen med sine forskellige orkestre, og fik i sommer tildelt den prestigefyldte Palæ bar pris. Denne aften skal vi opleve Kira i en mere intim konstellation, og primært som sangskriver. Hele sit liv har Kira skrevet sange, og på det kommende album, der udgives i 2024, møder jazzen og sangskrivningen hinanden, i et univers Kira bedst beskriver som folk-jazz. En anmelder beskrev det engang således: ”Rørende bud på nutidig sangskrivning i grænselandet mellem forskellige genre”. Med sig har hun guitarist Cecilie Dyrberg. Cecilie er uddannet fra Århus konservatorium, og har bla. spillet med Duné, Burhan G og Soleima. Cecilie er vant til de store scener, og har spillet på alt fra Skanderborg Festival, Roskilde festival og til fredagsrock i Tivoli, og det er fa
Dato:
14/9/2024

ULC spiller på Nanas Stue

Det er i år 25 år siden at trioen ULC indspillede deres debutplade "SIK OG SEJS", det skal fejres med en genudgivelse og en række koncerter i 2024. En af disse koncerter bliver spillet tirsdag d. 16/7 kl. 20:30 på Cafe Nanas Stue. Som sagt sørger ULC for musikken og vi sørger for en lækker 2-retters menu. Forret: Laksemousse med fennikel crudité, brød og smør Hovedret: Kalveculotte med årstidens grønt, Pommes Anna, rødvinssauce
Dato:
16/7/2024

Diget - Digte

Inspireret af Vadehavet og marskens åbne vidder og helt særlige natur, fører trioen dig gennem en sælsom blanding af digte, instrumental musik og et lille knivspids fællessang. Baseret på den litterære form, sonetkrans, vil du opleve et forløb i poesi og musik som fremhæver det cirkulære og gentagelserne som også går igen i Vadehavets konstante forandring. Det musikalske udtryk er lånt fra forskellige kulturer og derfor vil man kunne genkende elementer af jazz, spoken word, vise og folketoner. Gruppen består af digter Jakob Damgren Nielsen samt musikerne William Frøland & Michell Smedegaard Boysen som hver vil medbringe et udvalg af instrumenter som f.eks kontrabas, slideguitar, div fløjter, mundharmonika, banjo, cubansk trés guitar, og andre gode sager. Arrangementet er støttet af Region Syddanmark
Dato:
7/6/2024

Peter Uhrbrand og Ove Søgaard

Peter Uhrbrand og Ove Søgaard kommer og spiller foråret ind på Cafe Nanas Stue torsdag 9.maj Menu: Forret: Røget ørredmousse - Rejer - Syltede rødløg Hovedret: Kylling ballotine - Fanø skinke - Pommes anna
Dato:
9/5/2024

Kunst og mad

I samarbejde med Sønderho Kunstmuseum "Kunst og mad" åbner vi Nanas stue op og serverer Kalvefrikasse, arrangementet starter kl. 18.30
Dato:
8/5/2024

Irish music på Cafe Nanas Stue

Skærtorsdag (28. marts) er der irsk traditionel musik med lokale relationer på Nanas Stue: Clara Lydom violin, Sonnich Lydom toradet harmonika og Malene Beck, klaver. Clara begyndte at spille violin i teenageårene med fokus på irsk musik. Hun boede (efter gymnasiet) et år i Galway, hvor hun spillede, fordybede sig og lyttede til musikken i døgndrift. Sonnich har spillet irsk musik i mere end 40 år med ligesindede musikere fra det Københavnske irske miljø, - til sessions, der er respekterede ud over landets grænser. Her har Malene også været en kendt skikkelse i mange år for sit klaverspil. Kom og nyd de traditionelle Reels, Jigs og Hornpipes – måske sågar en dans...
Dato:
28/3/2024

Mortens aften med Ove Søgaard og Peter Uhrbrand

Aftenen byder på god musik med Peter Uhrbrand og Ove Søgaard. Vi serverer en lækker 2-retters menu: Helstegt and med klassisk tilbehør samt Gammeldags æblekage
Dato:
10/11/2023

Paul Kaplan & Rod Sinclair Tour of Denmark

Paul Kaplan and Rod Sinclair first met on the whale project, writing and singing in USA and Denmark about the human predicament and its natural consequences. Now they are coming to Germany and Denmark, singing songs from Paul's and Rod's pens and touching base in the Scottish & US traditions. A duo concert with a wry smile that triggers deeper thoughts. Finely crafted lyrics and tunes resolutely grounded in the terse reality of the old songs.
Dato:
21/10/2023

Martin Schack og Coco Zhao

Coco Zhao er en internationalt anerkendt jazzsanger fra Shanghai, Kina, som har turneret i hele verden og optrådt på store Jazzfestivaler og jazzklubber; Feks Blue note Shanghai, Beijing Jazzfestival, JZ festival, Cph Jazzfestival, m.fl Coco Zhao har et godt samarbejde med de to danske jazzprofiler Martin Schack(hammond B3) og Janus Templeton(trommer), som er opstået gennem årelangt samarbejde med turnéer i Kina/ Danmark. I efteråret 2023 rejser bandet på efterårsturné i Danmark og der er indtil videre lavet aftaler med flere spillesteder i hele landet bl.a. på Cafe Nanas Stue I Sønderho
Dato:
14/10/2023

Musik på Caféen

Kom og nyd musik og mad på Cafe Nanas Stue fredag d. 19. maj vi mødes kl. 18 og musikken starter kl. 20.30. Peter Uhrbrand og Ove Søgaard spiller op til en festlig aften. Vi forbereder en god 2 retter menu med mulighed for tilkøb af dessert Pillede Nordsørejer – Grøn Mayo – Citron – Dild Culotte – Pommes – Bearnaise – Salat 350,- inkl. Musik
Dato:
19/5/2023

Irsk aften på Nana’s stue

Skærtorsdag (6. april) er der irsk traditionel musik med lokale relationer på Nanas Stue: Clara Lydom violin, Sonnich Lydom toradet harmonika og Malene Beck, klaver. Clara begyndte at spille violin i teenageårene med fokus på irsk musik. Hun boede (efter gymnasiet) et år i Galway, hvor hun spillede, fordybede sig og lyttede til musikken i døgndrift. Sonnich har spillet irsk musik i mere end 40 år med ligesindede musikere fra det Københavnske irske miljø, - til sessions, der er respekterede ud over landets grænser. Her har Malene også været en kendt skikkelse i mange år for sit klaverspil. Kom og nyd de traditionelle Reels, Jigs og Hornpipes – måske sågar en dans...
Dato:
6/4/2023

Sønderho mesterskaberne i løgn

Så er det den tid på året, hvor vi skal se hvem der er den bedste på øen til løgn, det skal dog siges at man godt kan komme udefra og se om man kan hamle op med de fastboende. Vi starter kl. 16 og så må vi se hvornår vi er færdige, kokken sørger for lækker mad og tjeneren sørger for der er øl i hanerne. Tilmelding skal ske på sms til Jacob på 61660509
Dato:
1/4/2023

Sakkuk, musik og bal

Vinteren er en perfekt årstid til Sakkuk, bal og kaffepunch. Så kom med til Sakkuk-aften og bal med Peter Uhrbrand og Ove Søgaard. 18:00 Aftenen starter med seating og drikkevarer 18:30 Sakkuk 20:30 Musik og bal med Peter og Ove Bord/mad kan bestilles ved at ringe til Nanas Stue på 75164025
Dato:
16/2/2023

Litterær Salon

Vinterferien nærmer sig, og hvad er bedre efter en blæsende vandretur langs stranden end et godt måltid og en god historie? PEN har inviteret forfatterparret Lise Ringhof og Erik Valeur til en samtale om trilogien om Brinch-familien fra Sønderho, om 100 års Danmarks- og verdenshistorie, der med afsæt i den lille by ved det store hav, former og folder sig om familien. Mille Rode, der leder den danske del af forfattersammenslutningen PEN International, fortæller om foreningens arbejde gennem 100 år for forfattere og journalister rundt om i verden, der censureres, forfølges og fængsles for noget, som magtfulde kræfter ikke ønsker frem i lyset.
Dato:
14/2/2023

Cooper-Moore / Kresten Osgood duo

Den New York baserede levende legende Cooper - Moore har været aktiv siden starten af 70erne. Han startede som pianist og er stadig en af den amerikanske musikscenes mest skattede og originale stemmer på klaveret, men han er i ligeså høj grad idag kendt for sine mange selvopfundne instrumenter. Der er tale om dybt personlige og logiske og veludviklede instrumenter som fx "the Didley-Bo" en planke med en lang bas streng spændt ud som man spiller på med trommestikker. det lyder som en blanding af funk bas og den menneskelige stemme. et andet eksempel er the mouthbow som er et stykke træ man har i munden og spiller på med en violin bue. tonen formes så med munden. der er mange andre eksempler. the 3 string banjo, diverse fløjter og så har han ikke mindst udviklet sit helt eget specialbyggede trommesæt. I dag er Cooper-Moore 75 år gammel og er anerkendt som en virtuos og en af de sidste af de store afroamerikanske originaler fra sin generation.
Dato:
11/2/2023

Ove Søgaard / Peter Uhrbrand / Kim Holst

Musik & julekalas. Kl.18.00 serverer vi en lille 2 retters: Culotte - Pommes - Bearnaise - Grønt Gateau Marcel med is
Dato:
28/12/2022

Koncert med Simon Joyner

Oplev Simon Joyner i intime rammer på Café Nanas Stue, der i samarbejde med Fanø Free Folk Festival præsenterer december koncert med mesteren. Simon Joyner er i høj grad hvad man kan kalde en sangskrivernes sangskriver, der evner at levere stor poesi pakket ind i smuk og skramlet lo-fi folk med nik til både Lou Reed, Leonard Cohen og Bob Dylan, og siden sin debut i 1990 har han udsendt en lang række fremragende plader, senest den netop udsendte “Songs from a Stolen Guitar”. Menu ”Borscht” østeuropæisk rødbedesuppe – Creme fraiche – Hjemmebagt brød Sprængt Kalvebryst – Peberrodssauce – Kartofler – Årstidens grønt Æbletrifli – Æblegrød – Knas – Fløde 1 ret 195,- 2 retter 249,- 3 retter 298,- (musik ikke inkluderet i prisen (100kr.))
Dato:
10/12/2022

Åbningsreception

Fredag d. 17 Juni 2022 holder vi reception fra 16:30 - 18:30, hvor vi byder på små hapsere, øl, vin, kaffepunch og musik. I er selvfølgelige mere end velkomne til at blive længere. Dagen efter lørdag d. 18 slår vi dørene op kl 12.00. Ps. Nøjjj hvor vi glæder os til, at se gårdspladsen bliver fyldt af glade gæster. Kærlig hilsen Pia og Jacob.
Dato:
17/6/2022